Har du også lagt mærke til, hvor meget plastik og folie der omgiver vores grøntsager? Og tænkt, at det ikke behøver at være sådan?
For os handler bæredygtighed om at begrænse sig – om at dyrke persille på altanen eller i haven i stedet for at købe den i supermarkedet med potte og indpakning. Vi ved godt, at man ikke kan få alting året rundt. Og vi ved, at det ikke er realistisk for alle at blive selvforsynende.
Men vi tror på, at de små valg gør en forskel. For små ting kan blive til noget stort.
Det giver også mening, at vi alle sammen bliver klogere på, hvilke urter, bær og svampe man kan bruge i køkkenet uden at blive grøn i hovedet eller det, der er værre. Det handler om, at vi alle sammen få endnu flere gode oplevelser i naturen og forstår, hvorfor naturen er så vigtigt at passe på. For begrebet “natur” kan godt virke lidt abstrakt. At finde vandmynte ved en sø eller plukke blåbær er derimod meget konkret. Det er også noget, man kan gøre med sine børn, så de også får gode oplevelser i det grønne og det blå, hvis man er ved kysten. På den måde mærker børnene også at naturen er noget vi skal værne om. Det er derfor, vi så gerne vil tage dig med på opdagelse i naturen.

Giver en bedre forståelse
Lad os inspirere hinanden
For os er bæredygtighed også, at vejen fra jord til bord er kortest muligt. Det er også derfor, vi synes det giver mening, at støtte små producenter rundt om i landet. Vi finder det desuden fascinerende, hvordan disse bidrager til at skabe udvikling og en ny stemning, men det er en anden historie.
For os handler bæredygtighed kort sagt om om små valg i hverdagen. Om at udvise mådehold og gå på kompromis. Du må gerne spise kød, men måske du skulle spise lidt mindre. Og måske skal du acceptere, at du ikke kan få alle råvare på alle tider af året. Men derimod sætter pris på det, der er i sæson.
Det er derfor vi ikke stræber efter det ekstravagante. Tværtimod.Vi vil heller ikke prædike bæredygtighed. For vi ved godt, at der også er en hverdag. Lad os sammen tage nogle skridt i en mere bæredygtig retning. Lad os inspirere hinanden.